Om Digipreneur

Digipreneur er en hjemmeside til dig, der gerne vil lære og blive klogere på, hvordan du gebærder dig på nettet og bliver en driftig digipreneur. En digipreneur er en digital iværksætter / entrepreneur.

Måske er du nybegynder og nysgerrig efter at vide, hvor og hvordan du kommer i gang med at drive forretning på nettet.

Eller måske er du allerede i fuld sving og på udkig efter nye værktøjer eller tricks, der kan udbygge og forfine det, du allerede er i gang med.

Du finder en lang række tips om at

  • Blogge
  • Skrive e-mails
  • Bygge hjemmesider
  • Tjene penge på nettet
  • Søgemaskineoptimering

Hvem står bag Digipreneur?

Digipreneur drives af Lotte SeheimKvinden bag Digipreneur er Lotte Seheim, journalist, online strateg og indehaver af niche-websitet livja.dk – en hjemmeside for kvinder, der har eller har haft brystkræft og af kommunikationsvirksomheden Core360.

Hun er uddannet journalist (DJ) og har i mere end 20 år levet af at formidle. Hun har desuden været aktiv på nettet i mange år og har indgående kendskab til content marketing, seo, affiliate, WordPress og andre digitale områder.

Du er velkommen til at kontakte Lotte Seheim.

Tips og tricks til digipreneurer

Det bærende element på Digipreneur er, at ALT indhold skal være til gavn for brugerne.

Hensigten er at give dig, der gerne vil lære og blive en driftig digipreneur de rigtige tips og tricks på så mange relevante områder som muligt.

Affiliate links hist og pist

Indholdet på digipreneur.dk er gratis og finansieres via nogle af de links, der indgår i teksterne.

Det kaldes affiliate marketing og betyder, at Digipreneur får provision, hvis du ender med at købe noget i den anden ende af linket.

Ikke alle links er affiliate-links. Der er ligeså mange, der ikke er det.

For at undgå enhver tvivl om, hvilke links, der er hvad – så møder du denne boks på de sider, der indeholder et affiliate link:

Denne artikel indeholder affiliate links, som Digipreneur optjener provision af, når brugeren klikker videre og køber et produkt eller tilmelder sig en tjeneste hos en tredjepart. Læs mere om affiliate marketing.

Mål: At gøre dig klogere

Du får informationerne råt for usødet i fuld synlighed og gennemsigtighed.

Anmeldelser er ikke udarbejdet for at please en producent, eller så Digipreneur kan tjene provision på at henvise dig til et specifikt produkt.

De er skrevet for at gøre dig klogere.

Punktum.

Rigtig god arbejdslyst! En ægte digipreneur kommer ikke sovende til resultaterne!

Ting tager tid, så hvis du forventer de hurtige og smarte tricks at blive rig i en fart – ja, så er du havnet på den helt forkerte hjemmeside!

 

Gem

Gem

Gem

Gem