Hvad skal jeg blogge om?

jun 16

Hvad skal jeg blogge om?

Hvad skal jeg blogge om? spørger du dig selv.

Du kender det sikkert kun alt for godt; Du ved, at du skal (eller rettere: bør) blogge – men du er blank. Du har simpelthen ingen idéer, og der er ikke udsigt til, at der kommer nogen lige med det samme.

Måske en lille stemme i dit baghovede hvisker: skriveblokering…..

Bare rolig. Du er ikke alene.

Rigtig mange stiller sig selv nøjagtig det samme spørgsmål: Hvad skal jeg blogge om?

Hvad skal jeg blogge om?

Hvis du forventer at få helt konkret svar af Digipreneuren, så må jeg skuffe dig.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal blogge om.

Til gengæld kan jeg hjælpe dig med, hvordan du selv finder svaret på spørgsmålet: Hvad skal jeg blogge om?

Sådan finder du ud af, hvad du skal blogge om

Start med at kigge på, hvad din blog handler om.

Hvis du har en mad-blog virker det useriøst og malplaceret, hvis du lige pludselig begynder at blogge om, hvordan man opdrager sin hund eller om en Audi C7 er bilen.

Det holder ikke. Og det virker mærkeligt. Sådan lidt blandet land-handel-agtigt.

Du skal i stedet fokusere og finde din kerne:

Hvad handler din blog om?

Tænd for din hjerne

Så start med at tænke dig om!

Find pen og papir frem – eller åben din computer på det program eller den app, du plejer at tage notater på.

Herefter tænder du for din hjerne og lader den storme.

Er du klar?

Hvorfor blogger du?

Før du når frem til svaret på: Hvad skal jeg blogge om – skal du omkring et par andre hv-spørgsmål og svar.

Det første og vigtigste er: Hvorfor blogger du?

Der er mange forskellige grunde til at folk laver en blog.

Nogle bloggere har en blog, fordi det er let og billigt at få sine ting publiceret, set og læst. Skriv et indlæg, publicer det, og det er ude på nettet.

Andre bloggere gør det, fordi det ægger deres ego og tilfredsstiller deres higen efter – igen – at få lidt tid i projektørlyset. Instant fame the virtuel way!

Andre bloggere igen blogger, fordi de gerne vil gøre en forskel for deres læsere. Fordi de vil dele erfaringer, give gode råd og være tilstede.

Og så er der de bloggere, der lader en ghostwriter klare skriverierne for dem. I erkendelse af, at det at skrive ikke er deres spidskompentence eller fordi det simpelthen tager for lang tid.

Hvorfor blogger du?

Hvem skriver du til?

Før du sætter dig til tasterne er det en rigtig god idé at vide, hvem du skriver dine blogindlæg til.

Og lad nu være med at svare: Alle dem, der gider læse mit indlæg.

Det er for nemt – og du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at svare så bredt.

Pointen ved at spørge dig selv: Hvem skriver jeg til?

er netop, at du snævrer din modtagergruppe så meget ind som muligt.

Jo mere du kan snævre din målgruppe ind, desto lettere bliver det for dig at skrive et godt blog-indlæg til netop den type modtagere.

Så hvis du starter med at svare: Mænd – så grav dybere og sæt nogle flere karakteristika på de mænd!

  • Hvor gamle er de?
  • Hvor bor de?
  • Hvad interesserer de sig for?
  • Hvor handler de?
  • Hvad køber de?
  • Har de mange eller få penge?

er nogle af de spørgsmål, du kan bruge til at snævre din målgruppe ind. Fortsæt selv listen af spørgsmål – det giver ofte sig selv, når du ved, hvem din målgruppe er.

Hvem skriver du til?

Måske du ender op med at beskrive din målgruppe sådan her:

Mænd. 20-30 år. Singler. Håndværkere. Går meget i byen. Kan lide franske biler. Tjener ca. 30.000 kr. om måneden. Har pænt mange penge at bruge på dem selv.

For eksempel.

Du skal lave dit eget eksempel.

Så er du fremme ved: Hvad skal jeg blogge om

Når du har gennemgået de forrige spørgsmål og fundet dine svar, er du ved at være fremme ved startbloggen:

Hvad skal jeg blogge om?

Når du kender din målgruppe og ved, hvorfor du blogger – så ved du også, hvad din målgruppe har brug for at vide og hvad du kan give dem.

Så afsted til tasterne med dig – giv den gas med at blogge!

Hvad venter du på?!