Cookie loven – sådan får du styr på dine småkager

jul 24

Cookie loven – sådan får du styr på dine småkager

Cookie loven er det regelsæt, du skal efterleve, når du har en hjemmeside og indsamler oplysninger om dine gæsters gøren og laden.

Herhjemme er det Erhvervsstyrelsen, der arbejder med området data privacy og cookies. Styrelsen stiller en række vejledninger og gode råd til rådighed, så du kan blive klogere på

  • cookie loven
  • hvad cookie reglerne går ud
  • hvordan du kan overholde dem

Fakta om cookie loven

Cookie loven eller cookie bekendtgørelsen eller reglerne om cookies er til for at beskytte forbrugerne, når de færdes på nettet. Cookie loven skal værne om forbrugernes privatliv og sikre, at de har tillid til nettet.

Regelsættet om cookies hedder i sin fulde længde: Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr.

De danske cookie regler er baseret på EU regler. Det betyder, at det er de prik samme cookie regler, der gælder i alle EU lande.

cookies photoCookie loven gælder ALLE hjemmesider

Uanset om du har en hjemmeside, du bruger til private formål eller du driver en business website, skal du overholde cookie reglerne.

Det gør du ved at informere dine besøgende om,

  • hvilke cookies du bruger
  • hvad du bruger dem til
  • hvor længe de bliver på din gæsts computer

og så til sidst også få deres samtykke til, at det er okay.

Erhvervsstyrelsen har tre gode råd til, hvordan du griber det an, når du skal overholde cookie loven og de meget specifikke regler.

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille stump kode, der bliver lagt på en gæsts computer, når de besøger en hjemmeside.

Cookien bruges til at lagre information om brugeres adfærd på en given hjemmeside eller om deres adfærd i en bestemt browser.

Ofte bruger virksomhed en cookie til at forbedre brugeroplevelsen på deres hjemmeside – eller til at få information om, hvilke produkter, en bruger er interesseret i. Det kan være opsamling af statistik, der skal gøre det nemmere at være gæst på en hjemmeside – eller det kan være information, der skal bruges i markedsførings øjemed.

En cookie er fuldt ud lovlig. Det er brugen af cookies det hele handler om.

Der er der nemlig grænser. Grænser, der skal sikre forbrugernes færden på og tillid til nettet.

cookie loven kan overholdes med pluginnet Cookie Law InfoPlugins til din hjemmeside

Hvis du har en hjemmeside i WordPress, så findes der en række plugins du kan bruge til at overholde cookie loven eller cookie reglerne.

På digipreneur.dk bruger vi f.eks. pluginnet Cookie Law Info.

Dette plugin er gratis og er som udgangspunkt på engelsk. Men det er meget let at tilpasse og oversætte til dansk. Det tager højst 10 minutter at gøre dette, og så er du godt i gang med at overholde reglerne.

Hvis du vil noget mere eller bare gerne vil se, hvad der findes af plugins i forhold til cookies reglerne, så gå ind på menupunktet Plugins i kontrolpanelets venstre side og klik på ‘Tilføj nyt’.

Herefter laver du en søgning på ordet ‘cookie’ og får så præsenteret en række andre plugins, der også kan hjælpe dig.

God arbejdslyst!