Bliv affiliate og tjen penge på din hjemmeside

maj 30

Bliv affiliate og tjen penge på din hjemmeside

Bliv affiliate og tjen penge på din hjemmeside.

Det kan give dig ekstra indtjening, hvis du f.eks. har en blog og skriver indlæg om forskellige produkter eller ydelser.

Hvad er affiliate marketing?

Affiliate marketing er den digitale version af at skaffe kunder til en virksomhed og få henvisningsprovision for at gøre det. Ganske som en assurandør i gamle dage fik penge af et forsikringsselskab for at skaffe kunder til selskabet.

Der er tre parter involveret i affiliate marketing:

  • Dig som affiliate
  • Affiliate Netværket , der skaber kontakt med affiliates og
  • Annoncører

Her er links til nogle af de affliate netværk, du kan benytte, når du vil tjene penge som affiliate:

Hvordan tjener du penge ved at blive affiliate?

Som affiliate tjener du typisk penge, når en bruger klikker på et link på din hjemmeside, der sender en besøgende til en anden hjemmeside, hvor han eller hun køber noget hos virksomheden i den anden ende af linket.

Men et affiliatelink behøver ikke nødvendigvis at være knyttet til, at der brugeren foretager et køb.

Det kan også være, at målet er, at brugeren foretager en anden slags handling som annoncøren er villig til at betale for.

Et eksempel: Du linker til et bestemt produkt eller ydelse i én af dine artikler på din hjemmeside. En bruger klikker på dit link, sendes til annoncørens hjemmeside og køber produktet der. Du får xx procent af salget.

Et andet eksempel: Du linker til en annoncørs hjemmeside og får en besøgende til at tilmelde sig et nyhedsbrev. Det kan også udløse provision til dig for at henvise.

Salget eller klikket bliver sporet med en særlig trackingkode, som du generer hos affiliate-netværket. En trackingkode er særlig kode med dit affiliatenummer i. Den kode sætter du ind på dit website. Det kaldes også tracking.

Der går typisk 1-2 måneder før du får dine penge for klik, der er resulteret i salg eller andre handlinger, der udløser provision til dig, fordi du har henvist nogen via dit affiliatelink.

Sådan gør du

Er du nysgerrig efter at komme i gang?!

Så er det på tide du tilmelder dig affiliate-netværkene.

Du kan f.eks. starte med at tilmelde dig disse affiliatenetværk:

Det er gratis at tilmelde sig affiliate netværkene, så du kan derfor trygt klikke dig i gang.

Det koster dig ikke noget at snuse til, hvilke muligheder, der er hos det enkelte affiliate netværk.

Mere viden, når du er blevet affiliate

Flere af affiliate netværkene giver dig først mere viden om deres programmer, når du har tilmeldt dig.

Dvs. du skal signe op med dem, før du kan se præcis, hvem de har aftaler med – og som du dermed som affiliate kan begynde at linke til – og de nærmere detaljer omkring aftalen. F.eks. hvilken procent du får i henvisnings-kommission.

Meld dig til og bliv affiliate

Herefter tilmelder du dig de relevante partnerskabs-programmer, der giver dig mulighed for at linke til bestemte virksomheder og deres produkter.

Nogle annoncører godkender dig automatisk som affiliate.

Andre vil gerne have lejlighed til at kigge din hjemmeside igennem for at tjekke, at I er et godt mix.

Det er en rigtig god idé at have indhold på din hjemmeside, når du søger om at blive affiliate. Ellers risikerer du, at annoncøren siger nej til at få dig som affiliate, fordi dit website ikke virker færdigt eller seriøst.

NB. Hvis du klikker på et af mine links til affiliate-netværkene, så tjener jeg penge som affiliate!

Denne artikel indeholder affiliate links, som Digipreneur får provision af, når brugeren klikker videre og køber et produkt eller tilmelder sig en tjeneste hos en tredjepart. Læs mere om affiliate marketing.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem