Affiliate og skjult reklame

jul 24

Affiliate og skjult reklame

Affiliate og skjult reklame er meget tæt på at være to sider af samme sag.

Derfor er det vigtigt, at du som affiliate kender de regler, der er udstukket af forbrugerombudsmanden, når du laver affiliate på en hjemmeside i Danmark – og har en webadresse, der ender på .dk

Hvis du laver affiliate, skal du gøre dine læsere tydeligt opmærksom på det.

Aftale med firma om at skrive blog indlæg

Har du indgået en aftale med et firma om at anmelde eller blogge om et bestemt produkt?

Så skal du i den grad være tydelig i din kommunikation og skrive det til dine læsere!

Forbrugerombudsmanden beskriver kravene til dig som blogger sådan her:

“Hvis et indlæg bliver lavet på baggrund af en aftale mellem virksomheden og bloggeren om at fremme kendskabet til virksomheden eller virksomhedens produkter, er der tale om reklame. Det er lovligt at lave den type indlæg, så længe det er tydeligt for læserne, at der er tale om reklame.

Du skal markere hvert enkelt indlæg, så læserne ikke er i tvivl om, hvornår omtalen er reklame.”

Læs den fulde vejledning fra forbrugerombudsmanden.

Marker det tydeligt, hvis du er betalt for at blogge

Forbrugerombudsmanden stiller konkrete krav til dig, om at gøre det MEGET tydeligt for dine læsere, hvis du er betalt for at blogge:

Du skal skrive en af disse betegnelser øverst i teksten af blogindlægget:

  • ”Reklame”
  • ”Annonce”
  • ”Betalt indlæg”
  • ”Sponsoreret indlæg”

Det er ikke nok at indsætte et af ovenstående betegnelser med lille skriftstørrelse og utydelig farve i slutningen af blogindlægget.

Du skal skrive det allerførst i dit blog-indlæg.

Skriver du til børn og unge. Så skal du være opmærksom på, at der er skrappere regler for, hvordan du skal tydeliggøre din relation til en virksomhed. Når dit publikum eller dine læsere er børn og unge skal du “skære” det ud i pap, f.eks.:

Er affiliate skjult reklame?

Ja, det er det, hvis du nærlæser det svar, forbrugerombudsmanden kommer med til et af de mest stillede spørgsmål:

“En virksomhed betaler mig for at linke til deres hjemmeside på min blog. Er det reklame, der skal markeres?

Ja. Blogindlægget skal tydeligt markeres som reklame, hvis du har en aftale med en virksomhed om, at du får betaling eller andre fordele for at linke til deres hjemmeside. Det samme gælder, hvis du bliver belønnet for det antal klik, linket får, eller hvis du bliver belønnet for det antal køb, læserne foretager efter at have klikket på linket.”

Skab synlighed mellem affiliate og skjult reklame

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre? Eller hvad affiliate og skjult reklame betyder i forhold til dit website?

Så start med at læse ofte stillede spørgsmål om blogging og skjult reklame.

Det er også en rigtig god idé at læse forbrugerombudsmandens gode råd til bloggere grundigt.

På den måde sikrer du synlighed og åbenhed mellem affiliate og skjult reklame.

De amerikanske regler

Hvis du driver et engelsksproget website på et .com domæne og laver affiliate fra det, skal du være særligt opmærksom på de amerikanske regler omkring affiliate og skjult reklame.

Der er strikse regler og store bøder, hvis du ikke overholder reglerne, der er samlet i The Federal Trade Commissions disclosure laws.

Du kan hente god viden og inspiration i dette indlæg, der er skrevet af en af de toneangivende (og mest bramfrie) amerikanske personer, Rae Hoffmann bedre kendt som Sugarrae.

Rae Hoffmann giver et godt indblik i indlægget: The FTC disclosure guidelines – an in-depth exploration of what affiliates and merchants need to know.